Vi byder velkommen til ny forening i hastig vækst

06. februar 2004
Støtteforeningen for etablering af Hospice i Københavns Amt har den første uge fået knap 200 medlemmer og tallet stiger hver dag. Bestyrelsen trådte sammen første gang i går og i dag indmeldtes Støtteforeningen i Hospice Forum Danmark - klik på overskriften og læs mere

Det går stærkt i det østlige Danmark, hvor mere end 1 mio. mennesker er vidne til, at de 2 etablerede hospicer sidste år måtte afvise over 1.000 henvendelser med ønske om en hospiceplads.

En arbejdsgruppe - etableret på initiativ af Ældre Sagen i Københavns Amt - har i knapt et år arbejdet med at etablere en Støtteforening for etablering af Hospice i Københavns Amt.

Foreningen blev en realitet d. 27. januar 2004

Den ny bestyrelse er trukket i arbejdstøjet. Inden konstitueringen, der fandt sted i går, havde bestyrelsen henvendelse fra de første 200, der ønsker medlemsskab til synliggørelse af det enorme behov, der er for flere hospicesengepladser i hovedstadsområdet.

Læs mere her
 
Hospice Forum Danmark, der er paraplyorganisation for de fleste danske Hospicer og Hospicestøtteforeninger, byder den nye forening velkommen i medlemskredsen som AKTIV-medlem.
 
Indtil foreningen får egen hjemmeside og informationsmateriale, indmeldelsesblanketter og andet hvervemateriale kan indmeldelse i den hastigt voksende forening ske her, hvorefter Støtteforeningens bestyrelse vil tage kontakt til hver enkelt, der ønsker medlemsskab.
 
Årskontingentet er ikke afskrækkende:
Enkeltpersoner: Kr. 50,-
Ægtepar: kr. 75,-
Virksomheder & institutioner: kr. 300