Vi skal tale om døden først

Statsministeren vil med sin åbningstale på Folkemødet sætte gang i debatten om aktiv dødshjælp, men før vi kan tale om det, skal vi kunne tale om døden.

Vi skal kunne tale med hinanden om, at vi før eller siden alle skal dø. Vi skal kunne tale med vores nærmeste om, hvilke ønsker vi har for vores sidste tid. Det er en samtale, som for mange kan virke svær og næsten uoverskuelig at tage hul på, men det gør ikke samtalen mindre vigtig – snarere tværtimod. Og der er hjælp at hente til at få hul på samtalen – men kan anvende samtalekort skræddersyet til at få hul på samtalerne om livet og døden eller man kan hente inspiration i den nye antologi ”Lindrende ord – lad os tale om døden”.

Vi skal turde tale med hinanden om døden også før, den står og banker på. For jo bedre, vi bliver til at tale med hinanden om døden, jo bedre kan vi være der for og med hinanden, når døden kommer tættere på for en, vi holder af.

Også vores sundhedsprofessionelle kan blive bedre til at tale om døden, når de møder patienter med alvorlig sygdom og deres pårørende. Det kan omsorgsprofessionelle også, når de står overfor ældre eller svækkede borgere, der flytter ind på et plejehjem. Her kan samtalen for mange blive vanskeliggjort af, at en demensramt borger ofte ikke selv vil være i stand til at give udtryk for ønskerne om sin sidste tid, men i stedet må lade de pårørende tale sin sag.

Der er ingen tvivl om, at den medicinske teknologiudvikling har gjort markante fremskridt gennem årene, så vi i dag er i stand til at holde folk i live meget længere end før – og måske endda langt ud over det etisk forsvarlige. Vi har retten til at fravælge behandling, men for mange er det et svært valg fordi, vi måske ikke altid forstår, hvad vi vælger imellem. Her er samtalen om døden og de forventninger eller ønsker vi har til den sidste tid afgørende. Men samtalen skal tages i tide, for at den for alvor giver mening og kan hjælpe både os selv og vores pårørende.

Den inddragende samtale fra professionelles side er samtidig et glimrende eksempel på den omsorg, der altid bør drages for de borgere, der rammes af alvorlig sygdom eller generel svækkelse. Samtalen bliver på den vis en måde at udleve den gamle målsætning, der stod på porten over det nu nedlagte Aarhus Amts sygehus: ”Stundom helbrede, ofte lindre og altid trøste”.  

Så opfordringen herfra skal lyde på at tage fat på samtalen om døden med dine nærmeste, så I bliver dus med hinandens ønsker for den sidste tid og dermed, når den tid nærmer sig, kan fokusere på det aller vigtigste; nemlig at leve livet HELE livet.