Tilbage

Tab og sorg

Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt og handler i dag ikke om at fjerne sorgen, men snarere om, at den sørgende sættes i stand til at bære den smerte, sorgen forårsager, så livet kan leves på trods af, at det gør ondt. Sorgintervention sigter mod at genfinde balance og om at oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de ændrede livsvilkår efter et tab. Bogen er skrevet med henblik på at formidle moderne teori og forskning om sorg. Sorgundersøgelser fra de seneste 20 år præsenteres for at give et bredt og nuanceret billede af sorg. Fremstillingen er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang, men fordyber sig i det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp? Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og ph.d. Hun har arbejdet klinisk med mennesker med tab og sorg i mange år. Hun forsker i kompliceret sorg på Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, og hendes ph.d.-projekt handler om, hvordan man i det danske sundhedsvæsen sikrer støtte og behandling til mennesker i sorg. Mai-Britt er bl.a. underviser på Dansk Psykolog Forenings specialistkurser, på specialeuddannelsen for almen medicin og på VIA University College.

Forfatter:
Forlag:
ISBN:
Udgivelsesår:
Mai-Britt Guldin
9788741256177
2014
Læs mere på forlagets hjemmeside