Ventesorg
Ventesorg - at leve i uvished sætter fokus på den særlige typesorg og de svære følelser, der opstår, når man som pårørende venter på, at ens kære skal dø eller vende hjem. Til unge og voksne. En personlig fagbog om begrebet Ventesorg. Bogen henvender sig til enhver, der enten lever med et uhelbredeligt sygdomsramt menneske i sin nærhed eller venter på at en pårørende ”vender hjem”. Forfatteren Birgitte Behrendt deler ud af egne erfaringer, og sammen med en psykolog beskriver hun de to typer ventesorg, der er mest udbredt. Det er den sorg, der melder sig, når en uhelbredelig diagnose stilles, eller når et menneske forsvinder, og man ikke ved, om vedkommende vender tilbage i live. Du bliver klædt på til at forstå den sorg, du oplever, og møder andre, der er kommet igennem deres ventesorg. Er du tæt på en, der lever med ventesorg, kan du også hente inspiration til, hvordan du bedst kan hjælpe.