Hospice - oversigt over hospicer i Danmark

Hospicer i Danmark

Her har vi samlet en oversigt over, hvor hospicerne i Danmark er placeret. Zoom in på kortet eller kig i listen for at finde det hospice, der ligger tættest på dig.

 

I listen er hospicerne delt op efter regioner, så du nemt kan finde frem til oplysningerne om hvert hospice. Ud for det enkelte hospice kan du se, hvor mange stuer de har og klikker du på navnet, kommer kontaktoplysninger på stedet frem, så du hurtigt kan finde adresse og telefonnummer til det hospice, du gerne vil i kontakt med. 

Hovedstaden Pladser nu Pladser på vej I alt
Arresødal Hospice 12 12
Diakonissestiftelsens Hospice 16 16
Hospice Søndergård 16 16
Sankt Lukas Stiftelsens Hospice 24 24
68 0 68
Midtjylland Pladser nu Pladser på vej I alt
Anker Fjord Hospice 12 12
Gudenå Hospice 11 11
Hospice Djursland 15 15
Hospice Limfjord 12 12
Hospice Søholm 13 13
63 0 63
Nordjylland Pladser nu Pladser på vej I alt
Hospice Vangen 15 15
Hospice Vendsyssel 9 9
24 0 24
Sjælland Pladser nu Pladser på vej I alt
Hospice Sjælland 16 16
Hospicegården Filadelfia 12 12
Svanevig Hospice 14 14
42 0 42
Syddanmark Pladser nu Pladser på vej I alt
Hospice Fyn 12 12
Hospice Sønderjylland 12 12
Hospice Sydfyn 12 12
Hospice Sydvestjylland 12 12
Sct. Maria Hospice 12 12
60 0 60
Antal hospice pladser i Danmark 257 0 257

Oversigten over hospicer i Danmark fortæller dels, hvor mange hospicer der er og hvor i landet, de ligger. Du kan i tabellen herover se, hvor mange hospicepladser, der i alt er i Danmark og hvordan de er fordelt rundt i landet.

 

Pladser nu viser tallene over, hvor mange stuer hvert enkelt hospice råder over lige nu. Mens tallene for, pladser på vej viser, hvor mange pladser eller stuer, der er bevilliget penge til og som pt er under etablering.

 

I listen her på siden optræder landets 19 hospicer for voksne. Søger du derimod information omkring de telemedicinske hospicepladser eller et af landets to børnehospicer, kan du finde dem i oversigterne for telemedicinske hospicepladser og børnehospicer.

 

På siderne for de enkelte hospicer kan du udover adresser og telefonnumre også finde links til deres hjemmesider, se billeder fra stedet og læse om, hvornår hospicerne er etableret.

 

Hospice støtteforeninger

Langt de fleste hospicer i Danmark har en lokal støtteforening – mange steder er støtteforeningen endda gået forud for hospicet. De består af engagerede frivillige, der først har arbejdet for etableringen af et lokalt hospice og når hospicet så er kommet igang, arbejder støtteforeningen for på utallige måder at støtte op omkring arbejdet på hospice. Der findes også en samlet oversigt over landets hospicestøtteforeninger.